Christianshavn har hele eftermiddagen været afspærret, efter politiet fik et tip fra en borger om, at en parkeret bil kunne indeholde en bombe. Først klokken 15.30 skete der ifølge Ritzau omsider lidt udvikling i sagen. En af forsvarets sprængningseksperter gik i gang med at undersøge den efterladte personbil ved Christiania. Og ifølge Ritzau var politiet og sprængningseksperter kl. 16.30 så langt, at de forsøgte at komme ind til bilens motorrum for at undersøge det nærmere for eventuelt sprængstof. På det tidspunkt var der ikke fundet noget andre steder i eller på bilen, oplyste politiets talsmand Flemming Steen Munch. Stadig afspærret Området er ifølge politiet stadig afspærret. »Nu har vi fået bilen åbnet og har en sprængningsekspert fra forsvaret til at undersøge den. Så venter vi på, hvad han siger«, sagde Flemming Steen Munch til Ritzau. Afspærringen strækker sig fra Torvegade og Ravelinen til Brobergsgade og dybt ind på Christiania. Fristaden evakueret Evakueringen af fristaden forløb ifølge politiets talsmand uden uroligheder, fordi politiet straks ved aktionens begyndelse kontaktede dialoggruppen på stedet. Politiet understreger ifølge Ritzau, at bilen ikke relateres til Christiania, men udelukkende er parkeret klos op ad området.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























