Islamisk Trossamfund sagsøger nu på vegne af en række islamiske organisationer Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, for injurier. Det sker efter, at Pia Kjærsgaard har anklaget Islamisk Trossamfund for landsforræderi og for at have bedrevet en »utilsløret bagvaskelseskampagne« mod Danmark i forbindelse med sagen om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. DF-leder skal bevise påstand »Pia Kjærsgaard har jo selv sagsøgt folk, som har kaldt hende racist, og så mener vi også, at vi vil bruge de juridiske rettigheder, vi har.« »Vores jurister mener, at vi har en god sag. Pia Kjærsgaard har beskyldt os for misinformation og på den baggrund for at være landsforrædere. Den påstand må hun bevise«, siger trossamfundets talsmand, Kasem Ahmad Said til Ritzau, efter et møde i dag med dets advokat. Kjærsgaard er uanfægtet Pia Kjærsgaard lader sig ikke rokke af anmeldelsen. Direkte på DR fik hun præsenteret anmeldelsen midt i et interview. »Det må de da gøre. Jeg havde nok på fornemmelsen, at de ville gøre noget i den stil. Det må da selv om«, siger Pia Kjærsgaard om anmeldelsen fra Islamisk Trossamfund. Trossamfund afviser misinformation Pia Kjærsgaard skrev mandag i sit ugebrev, at der ikke er andre udtryk end femte kolonnevirksomhed og landsforræderi for »de gerninger, som visse af landets fremmede forøver i og uden for landets grænser«. Islamisk Trossamfund har tidligere afvist, at trossamfundets udsendinge under en rejse til Egypten skulle have spredt misinformation om forholdene i Danmark. Islamisk Trossamfund og de 11 muslimske foreninger, som deltog i rejsen, har henvist til, at de informationer, de har afleveret, er skriftlige og ikke identiske med det, der har været fremme i pressen i Egypten. Landforræderisk virksomhed skal bevises Derfor kommer Pia Kjærsgaard til at skulle bevise over for retten, at medlemmerne af delegationen foretog landsforræderisk virksomhed under rundrejsen. Det siger Islamisk Trossamfunds advokat, Michael Havemann, som om en uges tid er klar med en stævning på vegne af trossamfundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























