Socialdemokraternes tidligere formand, Mogens Lykketoft, som i weekenden åbnede den interne diskussion om en accept af regeringens skattestop, kommer til at spille en central rolle i udformningen af partiets nye skattepolitik. Nedsætter arbejdsgruppe Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, oplyste således efter et gruppemøde, at partiet nu vil bruge de næste tre uger på at præsentere et skattepolitisk oplæg til et fælles møde den 28. januar mellem partiets folketingsgruppe og hovedbestyrelse. Thorning skal rådeføre sig Selv om skatteordfører Lene Jensen bliver pennefører på arbejdet, så er det dog planlagt, at hun skal rådføre sig med ni andre i partiet. Det er de fire andre S-medlemmer af Folketingets skatteudvalg samt folketingsgruppens ledelse, nemlig Helle Thorning-Schmidt, Lotte Bundsgaard, Henrik Sass Larsen og Jan Petersen, samt Mogens Lykketoft.
Lykketoft med i skattearbejde
Lyt til artiklen