En 22-årig mand blev i dag i Dommervagten i København fængslet i 27 dage, sigtet for at stå bag en bombeattrap på Sjælør Station lillejuleaften. Allerede fredag i sidste uge blev han fremstillet i Dommervagten, men her blev han løsladt. Anklagemyndigheden kærede dog løsladelsen til landsretten, der bestemte, at han skulle varetægtsfængsles. Indtelefonerede bombetrussel Klokken 11.39 lillejuleaften blev der indtelefoneret en bombetrussel til kiosken på Sjælør Station. Tre minutter tidligere havde en person efterladt en sort plastikpose med det, der siden viste sig at være en bombeattrap. På grund af bombetruslen og en funden pose med ledninger i holdt togene stille i flere timer, ligesom en befærdet vej blev spærret af. Politiets efterforskning har vist, at truslen blev indtelefoneret fra den unge mands telefon. Fra billederne på overvågningskameraet på Sjælør Station kunne man se, at gerningsmanden var iført en blå jakke med et rødt mærke og røde sko. Nægter sig skyldig Og netop sådan en slags tøj blev også fundet på den mistænktes bopæl. Under det første grundlovsforhør ønskede den unge mand ikke selv at udtale sig, men hans forsvarer sagde, at han nægtede sig skyldig i anklagerne. Han har dog tilsyneladende erkendt over for politiet, at det var ham, der stod bag bombeattrappen. Han havde det dårligt psykisk på grund af familieproblemer, lød forklaringen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























