Jyllands-Posten undgår en straffesag for at have bragt de omstridte tegninger af profeten Muhammed. Statsadvokaten i Viborg mener, at avisen ikke kan dømmes for at have forhånet islam eller muslimer som sådan. »Det er en juridisk afgørelse og ikke en politisk afgørelse«, understreger statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen. Ytringsfrihed I sin afvisning af anmeldelsen har han lagt vægt på hensynet til pressens ytringsfrihed. »Vi har lagt til grund, at artiklen angår et emne af offentlig interesse. Og udgangspunktet er derfor, at der er en vidtgående adgang til at fremkomme med ytringer, uden at man begår et strafbart forhold«, siger Peter Brøndt Jørgensen. 'Muhammeds ansigter' Statsadvokaten mener, at hverken straffelovens blasfemiparagraf eller den bestemmelse, som forbyder forhånelse af en gruppe på grund af deres tro, race, hudfarve med mere, kan bruges mod avisen. Flere foreninger stod bag anmeldelsen af avisen, og de kan nu klage over statsadvokatens afgørelse til den øverste anklager, rigsadvokat Henning Fode. Tegningerne blev bragt i Jyllands-Posten den 30. september under overskriften 'Muhammeds ansigter'. Ifølge islam er det forbudt at afbilde profeten, og avisens provokation udløste protester og kritik fra flere sider - ikke mindst fra en lang række arabiske lande, der krævede en officiel undskyldning fr avisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























