Den farlige fugleinfluenza-variant H5N1 har nået den tyrkiske hovedstad Ankara, hvor tre personer er smittet. Men der er endnu ingen grund til panik her i landet, forikrer familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K). »Det er selvfølgelig en stærkt bekymrende udvikling, men der er i øjeblikket ikke anledning til at foretage drastiske ting i Danmark«, siger Lars Barfoed, og hæfter sig ved, at virusset endnu ikke kan smitte mellem mennesker. Bosporus-strædet Midt i oktober udsendte Barfoed en national handlingsplan mod fugleinfluenza. I den forbindelse sagde ministeren, at man ville sætte ind med yderligere tiltag, hvis smitten 'krydsede' Bosporus-strædet, der løber gennem Istanbul, og derigennem bevægede sig ind i Centraleuropa. Men selv om H5N1 nu er registreret kun 400 kilometer derfra, ser Barfoed ingen grund til at skærpe den hjemlige sikkerhed. Ny trusselsvurdering Han har dog bedt Fødevarestyrelsen om en ny trusselsvurdering. Men i styrelsen ser man ingen grund til at stramme sikkerheden. Det aktuelle udbrud i Tyrkiet ligger nemlig længere østpå, end smittetilfældene var i oktober, da ministeren offentliggjorde sin handlingsplan. »Den nuværende situation ændrer ikke ved vores beredskab. Tværtimod tillod vi midt i december, at man lukker fritgående fjerkræ ud igen. Trækfuglene, der kunne bære smitten, er fløjet forbi Danmark«, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Preben Willeberg. Han understreger imidlertid, at situationen globalt set er farlig, og at der er grund til at få bekæmpelsen op i et højere gear.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























