Friske æbler kan være et år gamle

Smartfresh er en gasart, der forlænger æblernes modningstid. Flere lande, der leverer til Danmark, bruger nu gassen. - Arkivfoto: Kim Agersten
Smartfresh er en gasart, der forlænger æblernes modningstid. Flere lande, der leverer til Danmark, bruger nu gassen. - Arkivfoto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Flere lande har taget gasarten Smartfresh til sig, og behandler nu deres æbler med den. Smartfresh forlænger modningsprocessen i en sådan grad, at æblerne kan holde sig helt frem til næste sæson. Sidste år blev gassen godkendt af EU, på trods af at den indeholder meget små mængder af stoffer, som i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. Det skriver JydskeVestkysten. Forsyner det danske marked Holland, England og Østrig har allerede taget Smartfresh i brug, ligesom blandt andet USA, Argentina, New Zealand, Australien og Sydafrika. Og det er lande, der traditionelt leverer æbler til det danske marked i vintersæsonen. I Sverige har æbleavlerne taget en principiel beslutning om ikke at gasse æblerne, men i Danmark har producenterne endnu ikke bsluttet sig for, om de vil bruge gassen. »Vi har ikke bestemt os. Det er et kæmpeproblem«, siger Laurits Balle, formand for Gartneribrugets Afsætningsudvalg til JydskeVestkysten. »Normalt har vi været meget stolte af at kunne sige til forbrugerne, at vores æbler ikke er efterbehandlet med noget som helst. Men det bliver sværere og sværere at sælge dem, for forbrugerne forlanger, at frugt er sprød og knasende også om vinteren. Og hvordan søren skal vi bære os ad med at opfylde det?«, spørger Laurits Balle. Ingen mærkning i Danmark Der er ingen krav om, at æblerne skal deklareres, hvis de er blevet behandlet med gassen, fordi Smartfresh er godkendt af EU. »Men det burde være et mindstekrav, at forbrugerne får at vide, hvad der foregår, så de kan vælge selv«, mener fødevareekspert Orla Zinck.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her