Politiet vil visitere grupper for at finde ulovlige knive

Lyt til artiklen

Politiet i København vil igen lave razziaer, hvor større grupper mennesker visiteres for knive for at dæmme op over for den stigende vold med kniv, siger politidirektør Hanne Bech Hansen. »Vi har mulighed for at lave razziaer, hvor vi leder efter knive. Hvis der i et område har været flere knivoverfald, og der er grund til at tro, at folk går med kniv der, så kan man simpelthen visitere alle mennesker og konfiskere de ulovlige knive, som er der. »Men i bund og grund er det også et spørgsmål om opdragelse. Folk skal opdrages til ikke at gå med kniv. For har man kniven på sig, så er der altid en risiko for, at man bruger den«, sagde hun i forbindelse med politiets nytårsparole på Københavns Rådhus. Slå hårdt ned på voldsmænd Politiet vil også slå hårdt ned på dem, der bruger kniv og beskadiger andre mennesker. »De skal have nogle ordentlige straffe. Så kan de lære det, om jeg så må sige«, lyder det fra politidirektøren. Hun afviser, at der kan komme en modreaktion, hvis bestemte grupper føler sig chikaneret af razziaer. »Jeg synes ikke, at vi har oplevet, at folk reagerer modsat«, sagde politidirektøren til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her