DSB strammer krav til rejsende uden billet

DSb hæver bøderne for rejsende uden billet - Foto: Thomas Borberg
DSb hæver bøderne for rejsende uden billet - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

DSB skærper den 15. januar tonen over for rejsende, der stiger på toget uden billet. Går rejsen ikke over Storebælt eller Øresund, koster det 600 kroner at rejse uden billet eller kort. Det er en stigning på 100 kroner. Ved rejser på tværs af sund eller bælt er det fortsat muligt at købe billet i toget mod et tillæg på 40 kr. Naturlige krav Underdirektør Christian Bjerring, DSB Salg, mener, at det er blevet så nemt at købe billet - enten via automater, stationskiosker, internettet eller tilsendt med post - at det er rimeligt at afkræve de, der kører uden, 600 kr. i kontrolafgift. »Med disse forskellige muligheder finder vi det naturligt at skærpe kravene til, at man har billetten i orden«, siger Christian Bjerring. Enkelte undtagelser Der er enkelte undtagelser for, hvornår der ikke skal betales kontrolafgift eller tillæg. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor en billetautomat ikke fungerer, så det er det umuligt at købe en billet. For pendlere, der har glemt deres periodekort, bliver der mulighed for at få ændret kontrolafgiften til et ekspeditionsgebyr på 100 kr., oplyser DSB.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her