Gravfreden blev voldsomt forstyrret i 2005

Kirkegårdens personale har rejst gravstenene igen eller lagt dem så fint som muligt på graven, de smadrede blomsterbuketter og grandekorationer er blevet fjernet, og den nyfaldne sne har gjort sit for at skjule den omfattende gravskænding på Christianskirkens Kirkegård i Fredericia 24. december. Tilbage står uforstående og i nogle tilfælde chokerede pårørende. Skændingen af de 300 grave i Fredericia, som er den hidtil største i Danmark, er langtfra den eneste i 2005. Faktisk sætter den punktum for et år, hvor respekten for de døde har haft særdeles trange kår i Danmark. Antal og omfang vokset »Det er voldsomt trist. Hver gang jeg i årets løb har udtalt mig i forbindelse med disse beskæmmende hændelser, har jeg været så naiv at sige, at nu kan det i hvert fald ikke blive værre - og det er det så blevet hver gang«, konstaterer Klaus Frederiksen, formand for foreningen af danske kirkegårdsledere. I alt har 12 større gravskændinger rundt omkring i landet sendt kirkegårdspersonale på overarbejde og gjort ægtefæller, børn og andre nære pårørende til de gravstedte ængstelige. Det er lige så mange sager som i de fem foregående år tilsammen. Omfanget er også vokset. Hvor en af de mest omfattende gravskændinger indtil i år var 70 væltede gravsten på Ribes gamle kirkegård i 2001, er 'rekorden' blevet slået flere gange i 2005. Blandt andet i starten af året på Vestre Kirkegård i København, hvor 100 gravsten og monumenter - de fleste muslimske - blev væltet, på Vestre Kirkegård i Århus i samme måned, da 179 gravstene blev vandaliseret, og på Bispebjerg Kirkegård i København, hvor 186 grave i september fik en ublid behandling. Hårdt for familien Lars Madsen, en af de mange pårørende til de vandaliserede grave på Christianskirkens Kirkegård, var torsdag ude for at se til sine forældres grav. Den var heldigvis ikke alvorligt ødelagt, men meddelelsen om hærværket havde gjort indtryk på både ham og hans to søskende. »Det var en ekstremt hård besked at få - man tænker jo straks det værste, og jeg er meget lettet over, at der ikke er sket mere«. Med hensyn til dem, der har gjort det, er han helt uforstående. »Hvordan kan man finde på det?! Jeg vil virkelig håbe, det er drengestreger - det er stadig utilgiveligt, men bedre, end hvis der ligger noget dybere bag«, siger Lars Madsen. Gerningsmænd findes sjældent Det er generelt svært at sige noget om gerningsmændene, fordi politiet sjældent finder dem. Det skyldes ifølge formanden for Politimesterforeningen Poul Bjørnholdt Løhde, at det er svært at finde vidner, når forbrydelserne finder sted om natten på steder, der normalt ligger øde efter mørkets frembrud. »Det er i hvert fald ikke, fordi vi lægger det til side. Vi ser alvorligt på det - det er ikke bare almindeligt hærværk. Vi er blot afhængige af, at folk, der bor omkring kirkegårdene, er opmærksomme og hjælper os«. Formanden for politimestrene er i øvrigt sikker på, at langt de fleste gravskændinger skyldes »en alvorlig og irriterende form for drengerøveri«. Unge mangler empati Spørgsmålet er, hvorfor respekten for kirkegårdene er forsvundet. For 10-15 år siden var gravskændinger, som Klaus Frederiksen siger det, »helt utænkeligt«, og de fleste ældre mennesker kunne den dag i dag ikke drømme om overhovedet at komme på en kirkegård efter mørkets frembrud. Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog, med speciale i døden, ved Aalborg Universitet , tror, den voksende kirkegårdsvandalisme skyldes en udbredt mangel på empati - evnen til at sætte sig i andres sted: »Unge mennesker, der begår denne type af vandalisme, er ganske enkelt ikke opdragede til at indse, hvad deres handlinger afføder af følelsesmæssige konsekvenser for de mennesker, der til tider måske i forvejen befinder sig i en sorg- og smertefuld situation«. Den forklaring kan Lars Madsen nikke genkendende til. »De unge i dag får en helt anderledes form for opdragelse, end vi gjorde. De går alt for meget alene og tilbringer alt for lidt tid sammen med voksne, der kan fortælle dem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert«, siger han.