Det voksende antal gravskændinger i Danmark får nu et politisk flertal til at ønske mere overvågning af de kirkegårde, det går mest ud over. I 2005 var der lige så mange større gravskændinger som de foregående fem år til sammen. Det er blandt andet gået ud over kirkegårde i København, Århus, Roskilde og Fredericia, og over 1.000 gravsteder er blevet vandaliseret. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er rystet over udviklingen: »Det begynder at ligne en populær sport at udøve hærværk på kirkegårde, og jeg kan næsten ikke komme i tanker om nogen mere fej og modbydelig form for forbrydelse end denne«. Mobil model Peter Skaarup foreslår, at kirkegårdene overvåges efter en såkaldt mobil model, hvor overvågningen flyttes fra sted til sted alt efter behov. Det har de konservatives retsordfører Tom Behnke »ikke noget problem med«, og heller ikke Venstres medlem af Folketingets Retsudvalg Michael Aastrup Jensen er afvisende - så længe kameraerne kun sættes midlertidigt op. Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov mener ikke, at der er behov for yderligere tiltag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























