Drikker mor, er risikoen for at ende på et børnehjem fem gange større. En undersøgelse af hele årgangen 1966 viser, at børn, der kommer fra hjem, hvor alkohol har været på besøg dagligt, har haft det særdeles svært. »Alkohol slår næsten ud på alting. Vold, anbringelse uden for hjemmet og så videre«, siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet, der står bag undersøgelsen. Forældre med misbrugsproblemer Fire procent af årgangens børn, der i alt består af 84.839, har haft forældre med misbrugsproblemer. Og på alle områder er børnene fra disse hjem hårdest ramt. Værst er det dog i de hjem, hvor det kun er mor, der drikker. »Det var det mest overraskende. Det har voldsomt mere udslagsgivende konsekvenser. Der er ingen far, som kan tage sig af børnene. Derimod kan mor i de familier, hvor kun far drikker, bedre tage sig af børnene og undgå de værste konsekvenser«, siger Mogens Nygaard Christoffersen. Ikke det eneste problem Han understreger, at der også kan indgå andre slags misbrug og sygdomme, og derfor kan man ikke kun sige, at det er alkoholen, som er skyld i konsekvenserne. »En mor kan både være alkoholiker og psykisk syg«. Mogens Nygaard Christoffersen har også fulgt årgangen fra 1973, og den viser samme resultat. Konsekvenserne er altså igen de samme, selv om socialordførerne i Folketinget år efter år er kommet med nye initiativer og forslag. Mogens Nygaard Christoffersen forventer i år at kunne præsentere en undersøgelse af årgangene 1980-85.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Danmarks svar på Leonard Cohen vil knalde dig over køkkenbordet

Debatindlæg af Christian Have
Jeg har længe været for blind i troen på den amerikanske drøm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nima Zamani
Interview

























