Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Forslag: Frit lejde for at aflevere ulovligt krudt

Lyt til artiklen

Personer der ligger inde med ulovligt fyrværkeri, bør have frit lejde i en måned efter nytår til at aflevere fyrværkeriet til politiet og slippe for straf. Det forslag kommer fra Fyrværkerikampagnen, der arbejder for at forhindre fyrværkeriskader. »Så får vi det fjernet, så det ikke kommer i salg til næste år«, siger Niels Jørgen Søndergaard fra Fyrværkerikampagnen til P3 Nyheder og Radioavisen. Ulovlige lagre frem i lyset Efter fyrværkeriulykken i Seest har myndighederne strammet grebet om personer, der handler med ulovligt fyrværkeri, og derfor vil en frit lejde aktion højst sandsynligt bringe mange ulovlige lagre frem i lyset, vurderer Niels Jørgen Søndergaard. »Vi har en mistanke om, at der ligger mange lagre rundt omkring hos mellemhandlere, der nu har fået kolde fødder, fordi de ikke kan komme af med det. Justitsminister positiv Hvis frit lejde aktionen skal gennemføres, skal initiativet komme fra Sikkerhedsstyrelsen, og her er direktør Søren Krøjgaard positiv »Det overordnede mål er jo at få fjernet det ulovlige fyrværkeri fra markedet, og på den her måde kan vi komme et skridt videre«, siger Søren Krøjgaard. Justitsminister Lene Espersen er ikke afvisende overfor forslaget. »Jeg er enig med Sikkerhedsstyrelsens direktør i, at det er vigtigt, at vi får fjernet det ulovlige fyrværkeri fra markedet. Jeg har forstået, at Sikkerhedsstyrelsen nu vil tage en drøftelse om forslaget om frit lejde med beredskabsstyrelsen og politiet. Når jeg har hørt, hvad de sagkyndige har at sige, vil jeg vurdere spørgsmålet«, siger Lene Espersen i en skriftligt meddelelse til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her