Fyrværkeri var lørdag formiddag årsag til en brand på en gård Vester Skerninge. En 22-årig mand, der bor til leje i en tilbygning til en gård, ville ryge en cigaret da han kom hjem fra arbejde lørdag morgen ved 09-tiden. Antændte heksehyl Men han faldt i søvn i en stol - og cigaretten fik antændt nogle heksehyl, der lå under stolen. Eksplosionen fik den unge mand vækket med et brag - og han for ud af døren. Det var meget heldigt for ham, for gnister fik osse fat i nogle ulovlige crysantemum-bomber og nogle hjmmelavede bomberør og medførte endnu en meget voldsom eksplosion. Branden bredte sig fra tilbygningen til hovedhuset- så huset er delvist udbrændt. Alle slap uskadt Hverken den unge mand eller det ægtepar, der bor på gården er kommet noget til. »Og det er heldigt«, siger vagthavende Allan Holm ved Svendborg Politi. »Var den unge mand ikke kommet før den anden kraftige eksplosion, havde han ikke overlevet«, siger han. Den unge mand vil blive sigtet for at have overtrådt både brandloven og fyrværkeriloven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























