Et uskyldigt ægtepar på Midtsjælland har oplevet, hvordan det er at blive vækket af politiet og sigtet som it-forbrydere. Deres eneste 'forbrydelse' var dog, at deres computer ikke var beskyttet mod virus, og derfor var den blevet brugt til at angribe et amerikansk vekselerfirma. Sporet fra USA Det fortæller lederen af Rigspolitiets IT-efterforskningssektion i Danmark, kriminalkommissær Ronald Pedersen. Anholdelsen af ægteparret skete efter et opkald fra de amerikanske myndigheder, der havde sporet computerangrebet mod vekselerfirmaet tilbage til ægteparrets computer. En kort efterforskning viste dog, at deres computer havde været 'fjernbetjent' af gerningsmænd, der formentlig sidder i et helt andet land. Eksempler på afpresning Nogle gange bliver et mindre hackerangreb efterfulgt af afpresning, således at et firma skal betale 'beskyttelsespenge', for at det ikke sker igen. »Jeg har på fornemmelsen, at der er firmaer, som har været udsat for afpresning, men som ikke har anmeldt det«, siger Ronald Pedersen, der stadig mangler at registrere det første reelle tilfælde af internetafpresning i Danmark. Et enkelt forsøg på afpresning har der dog været. Det var et bordel, der blev truet af hackere, som påstod, at de havde fået fat i bordellets kundeliste, som de ville offentliggøre, hvis ikke de fik udbetalt et beløb. Det viste sig dog, at der ikke var hold i den sag, fortæller kriminalkommissæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























