Landets postkasser er spærrede indtil nytår

Postkasserne er spærret frem til den 1. januar for at undgå hærværk. - Foto: Thomas Borberg
Postkasserne er spærret frem til den 1. januar for at undgå hærværk. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Så står man dér. Med brevet i hånden, beredt til at poste. Men sprækken ned til postkassens dyb vil ikke åbne. »De er spærret frem til 1. januar«, lyder det fra Post Danmarks pressekontor. Stadig muligt at poste Pressechef Arne Kjerulf forklarer, at afspærringen sker på grund af fyrværkerihærværk, der hvert år hærger postkasserne omkring Nytårsaften. Men det er ikke helt umuligt at poste breve i denne tid. »Man åbner sprækken, som man plejer. Men sprækken kan ikke åbnes mere, end at der kan komme et almindeligt brev eller postkort ind«, siger Arne Kjerulf. Men hvis det handler om større og tykkere afsendelser, så må man gå ind på posthuset. Spærres i risikoområder Postkasserne har været spærret siden 20. december og vil være det frem til 1. januar. Her vil de efterhånden blive låst op, som postbudene kommer forbi for at tømme dem. Der findes ingen liste over hvilke postkasser, der er delvist lukkede frem til 1. januar. Men bor man i et »område med stor risiko for hærværk«, kan man være sikker på, at der ikke kan komme tykke breve ned i kassen. I København er stort set alle postkasser spærret, oplyser Københavns Postvæsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her