Enlige med små børn er tit ensomme

Alt for mange børn mangler en voksen, der gider lege med dem og læse højt. Og ofte mangler deres mødre en moden voksen at dele børnenes glæder og sorger med - lige fra sygdom til børnenes første skridt. Foreningen Børns Voksenvenner, der i over 15 år har formidlet kontakt mellem børn og voksne, mangler frivillige til programmet 'familieveninder'. Rystende Det er et program, der formidler kontakt mellem enlige mødre uden et familienetværk og modne kvinder, der har overskud til at give noget af deres tid til andre. »Det er rystende, hvor mange ensomme familier der findes. Behovet for nye frivillige er enormt. Vi bliver kimet ned af kvinder med små børn«, siger Joan Holm, der er leder af Børns Voksenvenner i København. Alene i København er 20 mødre og endnu flere børn i øjeblikket på venteliste for at få kontakt til en familieveninde. Og behovet er endnu større end det. Tusmørkefamilier »Ofte er det meget veluddannede enlige mødre, der søger hjælp. I år har vi hjulpet en antropolog, en psykolog, designere, pædagoger og selvfølgelig også den arbejdsløse. Det er kvinder med børn, der ikke har nogen familie at dele deres sorger og glæder med. Vi kalder dem for tusmørkefamilier, fordi de ofte klarer sig selv - men er helt alene med deres glæder og bekymringer«, siger Joan Holm. Tit bor den biologiske familie langt væk, er syge, drikker, er meget gamle eller har på anden måde ikke overskud til at involvere sig. »De har alle været udsat for voldsomme begivenheder. Selv om de har venner og veninder, kommer det bag på dem, at de har travlt med deres egne børn og familier. Veninderne involverer sig ikke, når ens barn er syg eller har fået slået en tand ud. Det kommer ofte bag på folk, hvor alene de er om barnet«, siger Joan Holm. Livslang forbindelse For at kvalificere sig som familieveninde skal man have det godt med sig selv og have overskud til andre, fortæller Joan Holm. Og så skal man være indstillet på, at det ikke bare er et kortvarigt projekt, men at målet er at skabe en livslangvarig forbindelse. »Vi er meget grundige, når vi udvælger. Ofte er det mennesker, som ikke selv har børn, der melder sig. Eller folk, hvor børnene bor langt væk - eksempelvis i udlandet. Tit har de selv prøvet at være alene med et barn og kender følelsen. Andre igen kan simpelthen bare ikke bære, når de får at vide, at der findes mange kvinder herhjemme, der er så alene med børn, som tilfældet er«, siger Joan Holm.