Politiet kan ikke efterforske 'hvid' hjemmehjælp

Lyt til artiklen

Aalborg politi har droppet en undersøgelse af Aalborg Kommunes angivelige praksis med at sortere hjemmehjælpere fra til gamle, som kun vil have etniske danskere inden for døren. Sådan en kommunal praksis er ganske vist i strid med paragrafferne i loven om forbud mod forskelsbehandling. »Ikke en politiopgave« Men loven indeholder kun strafbestemmelser for forskelsbehandling i forbindelse med diskriminerende stillingsopslag. Og derfor forbyder retsplejeloven politiet at efterforske sagen nærmere, konstaterer vicepolitimester Jørgen Nautrup. »Det er ikke politiets opgave at gå ind i sagen«, siger Jørgen Nautrup til Ritzau. Krav om forseelse Han henviser til, at retsplejeloven forudsætter, at forhold skal være strafbare, for at politiet må gå ind i en efterforskning. Det er Enhedslisten, som har anmeldt Aalborg Kommune efter en pressehistorie fra Dansk Sygeplejeråds Mangfoldighedsnetværk, der med en rundringning konstaterede, at Aalborg og fem andre kommuner lovede at sende en såkaldt 'hvid' hjemmehjælper, når de blev bedt om det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her