For mange danskere stiger en tur med bussen mere end andre varer i 2006. Og væsentligt mere end lønnen. Det viser en rundspørge til de amtslige trafikselskaber, som trafikordfører Magnus Heunicke (S) har foretaget. »Regeringen har lovet danskerne, at prisen på den kollektive trafik ikke steg mere end alt andet. Det viser sig ikke at holde«, konstaterer han. Ser stort på henstilling Med takststigninger på visse billetter og kort på op til 20 procent lever nogle trafikselskaber ikke op til forventninger om uændret prisniveau, som bliver et lovfæstet krav fra 2007. I 2006 er det alene en henstilling. »En henstilling, som en række trafikselskaber altså har valgt at se stort på«, siger Magnus Heunicke. Forslag om takststop Han henviser til Socialdemokraternes eget forslag om et takststop, og han varsler et beslutningsforslag i Folketinget i det nye år. »Her vil jeg aftvinge regeringen en reaktion på, hvordan den vil forholde sig til de stigninger, som er en realitet. Prisstigninger på mellem 10 og 20 procent ligger jo langt fra løftet om, at det ikke skal tynge familiebudgettet yderligere at tage bussen til arbejde«, siger han. Voksent prishop Bag prisstigninger på enkelte billettyper gemmer sig prioriteringer, og derfor kan rejsende i hovedstadsområdet se frem til et prishop på seks procent på en tozoners voksenbillet. »Af praktiske grunde fordeler vi stigningen fra år til år, fordi en billet helst skal stige med et lige beløb. I 2006 er det så voksenbillettens tur«, siger borgmester Mads Lebech (K), der er formand for HUR. Generelt har HUR holdt sig til henstillingen om kun at følge pris- og lønstigninger i 2006, men Lebech er betænkelig ved udsigten til, at den beskedne stigning i 2007 bliver lov. Presset af brændstofpriserne »Det er jo et politisk godt signal at love lave priser, men det fratager os noget handlefrihed. Når for eksempel brændstoffet stiger eksplosivt, må vi jo skære i bustimerne. Jeg tror, kunderne hellere ville have en lidt større stigning i taksterne, hvis bussen så til gengæld kommer«, siger han. I Ringkjøbing Amt stiger alle billetter 3,5 procent, og det er lidt mere end almindelige priser og lønninger. »Egentlig skulle taksterne stige endnu mere, hvis vi skulle klare stigningen i brændstofpriserne alene over billetten«, siger Harry Jensen (V), formand for amtets teknik- og miljøudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























