Bondam: Indvandrere skal feje gader

»Man vil nyde megen respekt fra københavnerne for at påtage sig det arbejde«, siger Klaus Bondam. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
»Man vil nyde megen respekt fra københavnerne for at påtage sig det arbejde«, siger Klaus Bondam. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Et korps af gadefejere med navnet 'Gadens Helte' skal støve af i Københavns beskidte gader, hvis det står til Klaus Bondam (R). Og ifølge byens kommende teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam er det oplagt, at tilbyde uuddannede ledige indvandrere en plads i korpset af gadefejere. »Jeg tror, at man vil nyde megen respekt fra københavnerne for at påtage sig det arbejde, og jeg er sikker på, at vi også kan bruge det i forhold til integration. Det er et job, man kan håndtere uden de store uddannelsesmæssige kompetencer«, siger Bondam til Berlingske Tidende. Positiv modtagelse Bondam vil i det nye år bede sin forvaltning undersøge, hvordan man opretter særlige aktiveringsforløb med jobgaranti. Integrationskonsulent Fahmy Almajid ser positivt på Klaus Bondams forslag, men mener, at kommunen skal gøre en ekstra indsats for, at jobbene går til den rette gruppe indvandrere uden uddannelse og danskkundskaber. Han foreslår, at initiativet også skal rumme en informationskampagne, der slår på, at man som gadefejer tjener godt, og at man vil få et netværk af kolleger. S: Ikke meget integration i morgenarbejde Hvis det nye korps af gadefejere bliver en realitet, skal det oprettes i et samarbejde mellem Bondams forvaltning og forvaltningen for beskæftigelse og integration, som Jakob Hougaard (S) bliver borgmester for. Hougaard er åben over for at drøfte forslaget, men ser gerne at aktiveringsprojekter for indvandrere har et fornuftigt formål - og er enig i at det skam er fornuftigt at holde byen ren. »Men foregår rengøringen tidligt om morgenen, før andre mennesker møder på arbejde, så er der ikke meget integration i det,« siger Jakob Hougaard til Berlingske Tidende. Gammel vin på nye flasker Forslaget om at arbejdsløse skal tage sig af rengøringen af Københavns gader er dog ikke nyt. Allerede i 2003 var lignende forslag fremme. Hamid el Mousti, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, forslog at de københavnske kontanthjælpsmodtagere skulle gribe en skovl og rydde gaderne for sne. Den på det tidspunkt ansvarlige for snerydning, bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), hilste forslaget velkomment. »Jeg vil også gerne kunne bruge kontanthjælpsmodtagerne uden for vintersæsonen til for eksempel renholdelse«, sagde Søren Pind. Et forslag om at det helt konkret skulle være indvandrere, der skulle tage sig af oprydningen i gaderne, kom fra CD-politikeren og jobkonsulenten Ben Haddou, der mente, at arbejdsløse indvandrere mod betaling skulle holde deres bydels ren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her