DF: Flagafbrænding skal give fængsel

Der skal være mulighed for at kritisere og ytre sig om hvadsomhelst, mener Dansk Folkeparti. Grænsen for ytringsfriheden går ret præcist ved flaget, mener Dansk Folkeparti. - Arkivfoto: Pelle Rink
Der skal være mulighed for at kritisere og ytre sig om hvadsomhelst, mener Dansk Folkeparti. Grænsen for ytringsfriheden går ret præcist ved flaget, mener Dansk Folkeparti. - Arkivfoto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Dansk Folkepartis forslag om, at det skal kunne straffes med fængsel at afbrænde Dannebrog, vil være en begrænsning af ytringsfriheden. Det siger to eksperter, som Ritzau har talt med. Lovforslaget fra Dansk Folkeparti skal gøre det strafbart med op til to års fængsel at forhåne Danmark, Dannebrog eller danske nationalitetsmærker, og det skal behandles som det første, når Folketinget mødes igen efter nytår den 10. januar. »Begræsning af ytringsfriheden« »Man kan ikke tale sig ud af det faktum, at der er tale om en begrænsning af ytringsfriheden, siger professor, dr.jur. Henning Koch, Københavns Universitet. Men selv om der er tale om en begrænsning af ytringsfriheden, vil det ikke være i strid med hverken grundloven eller den europæiske konvention om menneskerettigheder. »Der er ikke noget til hinder for, at man i henhold til grundloven eller den europæiske menneskeretskonvention vedtager sådan en straffelov«, siger Henning Koch. Han bakkes op af professor i retsvidenskab ved Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen: »Den europæiske menneskerettighedskonvention fastslår i artikel 10, at der er ytringsfrihed, men den kan begrænses, hvis det i et demokratisk samfund er nødvendigt for at varetage en række forskellige hensyn, som nævnes. Jeg mener ikke, den vil blive krænket, hvis man har et forbud mod at brænde fremmede landes flag og heller ikke hvis man tager det danske flag med«, siger Claus Haagen Jensen. DF: Det er nødvendigt Baggrunden for forslaget er en demonstration mod Irak-krigen foran den amerikanske ambassade i København i juli, hvor demonstranter afbrændte både det amerikanske og danske flag, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. »Det er allerede strafbart i dag at afbrænde andre landes flag. Man har så ikke forestillet sig, at det ville være nødvendigt at gøre det strafbart at afbrænde Dannebrog, men det tyder på, at det er nødvendigt«, siger Peter Skaarup. Skaarup: Grænsen går ved flaget Peter Skaarup afviser, at Dansk Folkeparti giver køb på ytringsfriheden, som partiet ellers har stået hårdt på i den ophedede debat om de såkaldte Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten. Således skrev partileder Pia Kjærsgaard for et par måneder siden i sit nyhedsbrev, at: »I Danmark; der har vi ytringsfrihed for Loke såvel som for Thor. Og ytringsfriheden; den giver vi ikke køb på«. Men grænsen går ved afbrænding af det danske flag, siger Peter Skaarup. »Det er noget, der kan provokere og skabe konflikter, og det ser ud som om, vi har fået grupper til Danmark, der kan finde på at afbrænde vores flag, og det skal vi have afklaret i vores straffelov«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her