Mellem 150 og 200 smågrise mistede livet, da en lastbil med smågrise væltede i snesjappet på motorvejen nord for Aalborg. »Sættevognen med grisene væltede, så grisene landede hulter til bulter oven på hinanden. Nogle døde ved selve uheldet, men de fleste blev klemt ihjel eller kvalt efterfølgende«, siger redningsleder hos Falck i Nordjylland, Steen Knørr. I første omgang var der forlydender om, at grisene var løbet ud på vejbanen til fare for de øvrige trafikanter. Men ifølge Steen Knørr var der »højst tale om to-tre stykker, som straks blev indfanget«. Ingen personskade Ulykken indtraf i det kraftige sneevejr, der nåede Nordjylland ved middagstid med kuling og snefygning til følge. »Det er jo enormt glat heroppe, så lastbilen skred simpelthen ud og væltede på tværs af vejen«, siger Steen Knørr, der oplyser, at ingen personer kom til skade ved ulykken. Svinetransporten fragtede i alt godt 800 smågrise - de overlevende grise blev bragt over i andre lastbiler. Falck har nu løftet den væltede lastbil og fjernet den fra kørebanen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema