Landets advokater har været ude at advare om, at retssikkerheden udhules, og at den offentlige kontrol med politiet begrænses, hvis regeringen vedtager sin terrorpakke. Men samme bekymring finder man ikke hos danskerne. Ifølge en meningsmåling bakker danskerne op omkring regeringens forslag til stramninger af terrorloven. Ja til øgede beføjelser til PET Det har især været forslaget om, at store områder skal flyttes fra det almindelige politi - som er underlagt retsplejeloven og domstolene - over i PETs lukkede system, der har vakt fagfolkenes kritik. Men ifølge den ny meningsmåling støtter syv ud af ti danskere 'helt sikkert' eller 'muligvis' at give efterretningstjenesten øget adgang til teleselskabernes data af samtaler og internettrafik samt personoplysninger fra andre danske myndigheder, det skriver DR. Flere end otte ud af ti af de adspurgte er på samme måde positive over for øget tv-overvågning af offentlige pladser og trafikknudepunkter. De ser heller ikke nogle problemer i udlevering af flyselskabernes passagerlister til myndighederne uden dommerkendelse. Kun få er bekymrede »Det viser, at der er meget stor opbakning, også til de mere vidtgående forslag, som regeringen har fremlagt«, siger justitsminister Lene Espersen til Berlingske Tidende. Kun en fjerdedel af de adspurgte er 'en del bekymret' eller 'meget bekymret' for, at pakken er et skridt i retning af et overvågningssamfund. Mens tre fjerdedele af vælgerne svarer, at de enten 'slet ikke er bekymret' eller 'kun lidt bekymret'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























