Kirkegård i Fredericia raseret julenat

Lyt til artiklen

Politiet er fortsat uden spor efter de personer, der forstyrrede gravfreden i Fredericia julenat eller juledag. Omkring 300 gravsten blev væltet eller ødelagt på kirkegården ved Christianskirken. Samtidig lå kranse og juledekorationer, der var sat på gravstederne op til højtiden, spredt rundt omkring, fortæller politiet i Fredericia. Flere gerningsmænd Hærværket er sket i tidsrummet mellem den 24. december klokken 11.30 og frem til lidt før klokken otte juledag, hvor en kirkegårdsassistent opdagede det. Politiet har fundet sålaftryk i græsset ved Christianskirken, men foreløbigt ved man ikke, hvem gerningsmændene er. Formentlig har der været flere personer om gravskænderiet, fordi ødelæggelserne er så omfattende, mener politiet. Hærværket kommer kun fire dage efter et næsten ligeså omfattende gravskænderi på Assistens Kirkegården i Fredericia, hvor 100 gravsten blev skændet. Derfor kan der sagtens være en sammenhæng mellem de to hærværksepisoder, mener politiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her