DSB-medarbejder stukket i halsen

Lyt til artiklen

En DSB-medarbejder var tæt på at dø, da han juledag blev det sagesløse offer for et helt umotiveret knivstikkeri i København. Den 45-årige havde forladt sin plads på fjernstyringscentralen for at gå ud for at hente noget frokost, da han på Bernstorffsgade på vej op mod Tietgensgade pluselig mærkede et slag mod sin skulder. Manden vendte sig, men nåede ikke at se nærmere på gerningsmanden, da det pludselig sprøjtede ud med blod fra halsen. Uden for livsfare DSB-medarbejderen pressede den ene hånd mod såret og fik ringet via mobiltelefon til sin kollega i fjernstyringscentralen med den anden hånd og slået alarm. Der var på det tidspunkt lidt før klokken 11 stort set tomt på gaden, og den 45-årige mand søgte herefter hjælp inde hos en vagt ved postterminalen. Her faldt han om, men i det samme kom lægeambulancen og gik straks i gang med at yde livsreddende førstehjælp, fortæller kriminalpolitiets centrale vagtleder hos Københavns Politi. Offeret er nu uden for livsfare, oplyser Ritzau. Perforeret lunge Det var juledags andet knivstikkeri. Tidligere på morgenen fik alarmcentralen en opringning om, at man kunne hente en såret mand i Bådsmandsstræde på Christiania i København. Her lå en 27-årig mand og var blevet stukket i maven. Han havde mistet en del blod men kunne senere på søndagen meldes udenfor livsfare, selvom han havde fået perforeret både en lunge og bughulen. Politiet fandt efterfølgende frem til en lejlighed på 2. sal i det kompleks, der kaldes rockmaskinen. Fem personer er anholdt i sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her