Præster fortsætter flygtninge-prædiken

Lyt til artiklen

I en række kirker landet over kunne menigheden lørdag høre, præster bruge juleevangeliet som udgangspunkt for en appel om en mere menneskelig tone over for flygtninge og indvandrere. Den præstegruppe, der stod bag dels en indsamling af underskrifter i protest mod tonen i debatten, dels opfordringen til behandle temaet fra prædikestolen, vil inden længe tage stilling til, om der kommer flere tiltag for at sætte fokus på problemet. »Selvfølgelig må det her ikke blive en enlig svale«, siger en af initiativtagerne, sognepræst Helle Myken Christensen fra Falslev ved Mariager. Nej til partipolitik 1. juledag forelå der ingen opgørelse over, hvor mange der havde fuldt opfordringen, eller hvor mange der var gået endnu videre i deres juleprædiken. »Partipolitiske indlæg fra prædikestolen ville være forkert. På den anden side har vi ansat den enkelte præst til at forkynde evangeliet og meget gerne i en nutidig sammenhæng, der giver folk anledning til at tænke over tingene. Hvis nogle enkelte skulle være gået lidt for langt, vil jeg sige, at det var så det«, konstaterer Ejvind Sørensen, formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her