Boom i miljøfarligt affaldstræ

12.000 ton el- og telefonmaster, der er imprægneret med krom, kobber og arsen, som bliver tilovers, efterhånden som ledningerne i disse år i stedet lægges ned i jorden. Og 15.000 ton andet lignende træ fra private og virksomheder, for eksempel fra plankeværk og cykelskure. Så meget skal Danmark årligt skaffe sig af med. Og mens alle master formentlig er udskiftet med jordledninger og skaffet af vejen om fem-syv år, stiger mængden af andet træ ifølge Miljøstyrelsen til 80-90.000 ton årligt i 2020. Som reglerne er i dag, skal træet deponeres på lossepladser - selv om det er lige så billigt og miljømæssigt mere forsvarligt at trække tungmetallerne ud af træet og brænde det. Årsagen er, at man i affaldsbekendtgørelsen ikke har taget højde for nye teknologiske muligheder og direkte kræver, at træet deponeres. Ny og bedre teknik Men de seneste år har Miljøstyrelsen støttet udvikling af nye metoder til at gasse, ilte eller varme træet for at få metallerne ud - metoder, der miljømæssigt er klart bedre og samfundsøkonomisk er på niveau med deponering af træet. »Derfor skal lovgivningen laves om, så kravet om deponering ændres til et krav om miljømæssig forsvarlig behandling«, forklarer civilingeniør Anne Nielsen fra Miljøstyrelsens Jord- og Affaldskontor. Nogle få ton af det giftige træ bliver sendt ud af landet af firmaet AB Skovservice, der får det brændt af under forsvarlige forhold på en fabrik i Tyskland. Men herhjemme må man stadig vælge den dyre og dårlige deponi-løsning. »Det er grotesk«, mener Carsten Villadsen, ejer af AB Skovservice og en af de branchefolk, der peger på, at bøvlet betyder, at en del af affaldstræet ulovligt havner i gamle grusgrave, hos landmænd eller afbrændes uden røgrensning. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med ulovligheder, men oplyser, at arbejdet med at ændre bekendtgørelsen vil gå i gang hurtigst muligt, efter den miljø- og samfundsmæssige analyse er offentliggjort. Styrelsen har dog ikke noget bud på, hvornår det sker.