De ledende embedsmænd i Århus Kommune tjener langt mere end borgmesteren og rådmændene. De lave politikerlønninger kan gøre det svært at tiltrække folk fra erhvervslivet til politik, mener Steen Hildebrandt, professor i organisation og ledelse ved Handelshøjskolen i Århus. »De kompetente gider ikke« »Rigtig mange erhvervsledere skulle gå klækkelig ned i løn, hvis de gik ind i politik, så det kunne de ikke drømme om. Jeg er sikker på, at lønningerne kan afholde kompetente folk fra at tænke i en politisk karriere«, siger Steen Hildebrandt til Århus Stiftstidende. Borgmester Louise Gade (V) aflønnes med 787.000 kroner årligt, men kommunens øverste embedsmand, stadsdirektøren, tjener op mod 300.000 kroner mere om året end borgmesteren. Og tæt på 40 embedsmænd tjener mere end de fem fuldtidsansatte rådmænd, de er ansat under. Problem i hverdagen Det er Folketinget, der fastsætter lønrammerne for lokalpolitikerne, men Steen Hildebrandt mener, at misforholdet mellem politikernes og embedsmændenes lønninger kan give problemer i det daglige arbejde. »Jeg tror det psykologisk spiller en rolle, når politikerne skal være ledere for embedsmænd, der tjener mere. Der er i Danmark ikke tradition for, at ansatte får mere i løn end deres chefer«, siger professoren. Århus' kommende borgmester Nicolai Wammen (S) vil ikke umiddelbart kræve mere i løn til politikerne, men fremhæver, at kommunen er nødt til at sørge for, at de ledende embedsmænds lønninger kan måle sig med lønningerne i det private.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























