Danmarks ambassadør i Rom, Poul Skytte Christoffersen, flytter tilbage til Bruxelles for at blive chef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boels (V) kabinet. Poul Skytte Christoffersen var indtil 2003 Danmarks EU-ambassadør i Bruxelles, hvor han i efteråret 2002 spillede en central rolle i forhandlingerne om EU's udvidelse under det danske EU-formandskab. Det skriver Børsens netavis. Imponerende karriere Poul Skytte Christoffersen har en imponerende EU-karriere bag sig, dels som ambassadør ved den danske EU-repræsentation fra 1995 til 2003, dels som kabinetschef i EU's ministerråd fra 1980 til 1994. Mariann Fischer Boels nuværende kabinetschef, Claus Sørensen, bliver generaldirektør i EU-Kommissionens kommunikationsdirektorat. Ifølge de foreløbige oplysninger finder jobskiftet sted i midten af januar.
Fischer Boel henter topembedsmand
Lyt til artiklen