Når danskerne juleaften går i kirke for at høre Lukas' fortælling om det lille Jesus-barn, der blev lagt i en krybbe, vil mange ud over evangeliet få en prædiken med fokus på flygtninges situation i dag. Heller ikke i dag er der plads på herberget, lyder budskabet. Protest mod debat Præsteinitiativet, der er en gruppe af præster, som har samlet underskrifter ind i protest mod tonen i flygtningedebatten, opfordrer til, at juleprædikenen får flygtninge som tema. Det er første gang siden 1943, at præsterne samles om et fælles tema for prædikenen. Dengang var anledningen den nazistiske forfølgelse af jøder. Voldsomt skridt Sognepræst i Falslev Vindblæs Helle Myken er blandt initiativtagerne. Hun medgiver, at et fællestema for prædikenen i historisk perspektiv er et voldsomt skridt at tage. »Men anledningen er også voldsom. Vi lever i risiko for at miste noget uerstatteligt, nemlig vores medmenneskelighed«, siger hun og understreger, at kritikken ikke har adresse til et bestemt politisk parti, men tværtimod til os alle sammen.
Præster prædiker om flygtninge juleaften
Lyt til artiklen