Kriminalpolitiet i Hvidovre har afhørt og sigtet en 25-årig bilassistent ved den lokale bilinspektion for at have modtaget bestikkelse mod at godkende et køretøj. Applus det tidligere Statens Bilsyn har bortvist medarbejderen. Applus administrerende direktør Jesper Hansen oplyser, at virksomheden via en journalist fra TV2 blev gjort opmærksom på, at et køretøj blev godkendt mod bestikkelse. »Beskyldningen blev straks undersøgt, og medarbejderen vedkender at have modtaget bestikkelse i et enkelt tilfælde - under pres fra omverdenen, som han udtrykker det. Det er nu op til politiet at finde ud af, om der er tale om et enkeltstående tilfælde«, siger direktøren til Ritzau. Sag efterforskes Han kan ikke oplyse størrelsen på bestikkelsen. »Der har været nævnt forskellige beløb«, siger Jesper Hansen. Heller ikke kriminalinspektør Ole Andreasen i Hvidovre vil sætte tal på. »Det kommer jo frem under en senere retssag. Lige nu skal vi undersøge, om der er flere tilfælde«, siger han. Oplysningen blev givet til Applus af TV2 under forberedelsen af et tv-indslag. »Der var indicier på, at en bil ikke var synet korrekt. Da vi konfronterede medarbejderen, indrømmede han«, siger Jesper Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























