EU-Kommissionen har foreslået en såkaldt jobkort-ordning, der gør det nemmere for velkvalificerede indvandrere at få opholdstilladelse. Forslaget er et led i justitskommissær Franco Frattinis strategi om både at skærpe bekæmpelsen af illegal indvandring såvel som at give mere gennemskuelige regler for, hvordan man kan ansøge om opholdstilladelse. Frattinis pointe er, at det er nødvendigt med indvandring til Europa for at have nok forsørgere til en generelt stadig ældre befolkning. Planen betyder dog ikke, at medlemslandene får påbud om, hvor mange indvandrere de skal acceptere, betonede Frattini. Medlemslandene ventes at tage stilling til planen i det nye år.
EU foreslår jobkort-ordning
Lyt til artiklen