Ministerium glemte kritikerne

Lyt til artiklen

I strid med reglerne sprang Beskæftigelsesministeriet alle kritikerne over, da ministeriet skulle svare EU på, hvordan det går med at sikre etniske minoriteter ret til at klage over diskrimination. Ministeriet skulle svare som led i en EU-undersøgelse af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Det fremgår klart af EU's henvendelse, at man også ønsker høringssvar fra relevante parter. Men EU fik kun ministeriets og komitéens egen vurdering. »Det er selvfølgelig en fejl«, erkender kontorchef Jonas Bering Liisberg. Kedelig ekspeditionsfejl »Der er ikke så meget andet at sige, end at to kontorer her i Beskæftigelsesministeriet hver især troede, at det andet kontor sørgede for at høre Dokumentations- og rådgivningscenteret om racedokumentation, DRC«. Men den rapport, EU så kommer til at lave, bliver jo uden de kritiske høringssvar!

»Vi har beklaget, og vi vil gerne hjælpe med at formidle deres synspunkt videre til kommissionen. Det er en kedelig ekspeditionsfejl«. Så det er ikke, fordi man ikke ville præsentere EU for den ret skarpe kritik af Klagekomitéen, der findes blandt de berørte i Danmark?

»Nej, på ingen måde«, siger Bering Liisberg Undgår sag Kritikerne har ellers gennem den seneste tid været særdeles aktive. Medlem af Klagekomitéens bestyrelse Ole Espersen har kritiseret, at politikerne har udstyret Klagekomitéen med »de svageste retsmidler overhovedet«. Blandt andet kan den diskotekskejer, som er blevet indklaget for diskrimination, undgå en sag ved at smide alle henvendelser i skraldespanden. Klagekomitéen kan nemlig ikke kræve, at diskoteksejeren udtaler sig - og så falder sagen. »Det ville vi meget gerne have forklaret EU-kommissionen. De har bestemt ikke fået alt at vide om, hvordan denne Klagekomité fungerer i Danmark«, siger centerleder fra DRC, Niels Erik Hansen, som frygter, at regeringen slipper for kritik fra EU. »Der står også i EU's direktiv, at der skal være en dialog med de ikke-statslige organisationer. Vi har aldrig været i dialog med ministeriet, selv om vi har bedt om et møde med ministeren. Vi har ikke engang fået svar på vores brev«, siger Niels Erik Hansen. Høringssvar på vej Han undrer sig særligt over, at Beskæftigelsesministeriet i november godt kunne finde ud at høre alle, da EU spurgte til beskæftigelsesdirektivets ve og vel. Her blev sågar Foreningen for Bøsser og Lesbiske og Ældre Sagen spurgt. »Når vi hørte alle i forbindelse med arbejdsmarkedsdirektivet, så skyldes det, at der kun var ét kontor inde over. Så enkel og banal er forklaringen«, siger Bering Liisberg. DRC's bestyrelse har nu besluttet, at juleferien skal bruges på at lave et høringssvar til EU. Det ønsker centeret at sende direkte til kommissionen - uden om ministeriet. Til januar kommer EU's evaluering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her