Hvis det kniber med udholdenheden på lagnerne, så snupper vi en pille. Sådan synes holdningen at være blandt en stor del af de 20-29-årige, der har svaret på en undersøgelse på netstedet scor.dk. 17 procent af svarpersonerne, der alle er faste brugere af scor.dk, har prøvet at dyrke sex, mens de var påvirket af Viagra eller lignende. Skyldes præstationsangst Direktør for scor.dk Lars Castenlund er overrasket over, at så mange har prøvet potensmidler, og han mener, at det skyldes præstationsangst. »Samtidig er det blevet mere socialt acceptabelt i brede kredse at bruge de her stoffer, når der skal ekstra tryk på hverdagen. Og pillerne er blevet mere tilgængelige via de mange e-mails, der reklamerer for pilleapoteker i udlandet«, siger han.
Unge pifter potensen op
Lyt til artiklen