Efter lang tids flugt meldte den omstridte læge Jørn Ege sig i dag til Københavns Politi, hvor efterforskerne straks begyndte at afhøre ham. Den efterlyste mand ankom til bedrageriafdelingen kl. 13.45, oplyser politiet. En dommer skal fredag tage stilling til, om lægen skal varetægtsfængsles efter den flere måneder lange flugt fra myndighederne. Sigtes for skatte- og skyldnersvig Han er sigtet for grov skattesvig og skyldnersvig efter et kollaps i sin plastikkirurgiske klinik. Siden han flygtede i april, har han gemt sig flere steder i udlandet, blandet andet i Grækenland, Hongkong og Madeira. Jørn Ege vender angiveligt tilbage, fordi han savner Danmark. Klager fra fejlopererede patienter Udover sagen om skyldnersvig kommer lægen også til at stå til regnskab for en række operationer, der ikke er forløbet til patienternes tilfredshed. Adskillige af lægens patienter har klaget over fejlslagne plastik-operationer. Jørn Ege nægter at have beskadiget nogle af sine patienter og henviser til, at han aldrig er blevet dømt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























