Den danske klippeø mistede i dag sin strømforsyning fra Sverige. Rutinemæssigt havde det lokale kraftværk, Østkraft, på det tidspunkt gang i en af sine turbiner, og derfor kunne 20 procent af bornholmerne få strøm fra øens eget kraftværk trods afbrydelsen, oplyser Bornholms Politi. Udfaldet skete omkring kl. 7.35, og efter to timer var det lykkedes for Østkraft at få så meget damp under kedlen, at hele øen var dækket. En fejl på et kabel mellem Sverige og Bornholm udløste svigt i strømforsyningen. Spar på elektriciteten! Hos Østkraft oplyser direktør Jan Harding til DR Bornholm, at problemet skyldes en fejl på et kabel mellem Sydsverige og elskabets station i Hasle. Selskabet opfordrede i dag forbrugerne til at spare på elektriciteten. Bornholm oplevede en lignende strømafbrydelse i oktober sidste år, da en norsk slæbebåd med sit anker rev den ene af søkablets tre faser over. Derfor var Østkraft i dag i kontakt med Bornholms Marinedistrikt for at få undersøgt, om der var skibe, der lå for anker eller trak trawl i nærheden af kabelforbindelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























