Boligejere tjener til julen med et klip i lånet

Boligejere skaber lidt ekstra penge til højtiderne ved at 'klippe' i lånet i lejligheden eller huset. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Boligejere skaber lidt ekstra penge til højtiderne ved at 'klippe' i lånet i lejligheden eller huset. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Normalt forbinder man juleklip med papir, saks og skæve julehjerter. Men for boligejerne har ordet 'juleklip' fået en helt ny betydning, nemlig et afdragsfrit klip på realkreditlånet for at få ekstra luft i økonomien i den dyre juletid. Og der kan faktisk være god økonomisk fornuft i at låne til julegaverne ved at udskyde afdragene. Både når man sammenligner med de populære kviklån, som går som varm gløgg i juletiden i diverse indkøbscentre, og med traditionelle forbrugslån i bankerne. Billigere end banken Beregninger fra BRFkredit viser således, at man kan spare 750 kr. efter skat ved at tage et afdragsfrit kvartal på et lån til én million kroner og købe julegaver for besparelsen på 3.900 kr. efter omkostninger, hvis man sammenligner med et kviklån med samme lånebeløb. Klippet er også betydeligt billigere end et tilsvarende forbrugslån i banken. »Selv om flertallet stadig vælger at placere afdragsfriheden helt eller delvist som en samlet blok i starten af lånets løbetid, oplever vi, at flere og flere har fået øjnene op for den fleksibilitet og de mange muligheder, der ligger i klippekortet«, siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund. 10 klip på kortet Har man et fast forrentet lån eller et såkaldt garantilån med afdragsfrihed i BRFkredit eller Realkredit Danmark, følger der et klippekort med svarende til 40 terminer. På rentetilpasningslån er der kun 10 klip på kortet, hvor hvert klip svarer til et helt år. Kunden kan selv bestemme, hvornår klippene skal placeres hen over lånets løbetid. »I år er der kun relativt få, der har valgt et særligt juleklip, det vil sige. at de har taget afdragsfrihed i julekvartalet. Men vi kan se, at flere kunder allerede nu har valgt at gøre det i 2006. Vi har endda kunder, der har valgt både at tage et sommerferieklip og et juleklip fast hvert år fremover! På den måde får de lidt ekstra penge mellem hænderne i både sommerperioden og i julen«, siger Ulrikke Ekelund. Populær ordning Planlægger man at lægge juleklip og sommerferieklip ind flere år frem i tiden, sparer man samtidig gebyret på 500 kr., som det koster at ændre sin afdragsprofil undervejs, understreger hun. Og Ulrikke Ekelund forventer en stigende interesse for klippekortsmodellen: »Ca. 80 pct. lægger deres afdragsfrihed i en samlet blok i lånets start. Men blandt de sidste 20 pct. er jeg sikker på, at flere og flere får øje for, at klippene kan bruges, når der er brug for lidt ekstra likviditet. Det kan være til jul, men det kan også være, når der f.eks. skal betales ejendomsskat eller licens«. Hos Realkredit Danmark oplever cheføkonom Sune Worm Mortensen imidlertid ikke helt den samme tendens. »Vi ser nogle enkelte juleklip. Men langt hovedparten vælger at lægge afdragsfriheden i starten af perioden. I de afdragsfri perioder sparer man på typiske lån mellem 1.000 og 2.000 kr. om måneden. Det giver selvfølgelig et tilskud til økonomien, men nogen kæmpe saltvandsindsprøjtning er der ikke tale om«, siger Sune Worm Mortensen. Afdrager dyr gæld Han understreger, at langt de fleste kunder tager afdragsfri lån som rentetilpasningslån, hvor der kun kan klippes et år ad gangen, men hvor besparelsen på de månedlige ydelser er størst de første år. »Besparelsen bliver typisk brugt til at afdrage enten dyr gæld eller eventuelt til pensionsopsparing. Det er ikke noget, der sker fra måned til måned«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her