Danmark træder et skridt nærmere mod at få et regulært hemmeligt politi med regeringens nye terrorpakke. Så skarp lyder kritikken fra landets advokater i et høringssvar om terrorpakken, som justitsminister Lene Espersen (K) modtager i dag. »Pakken forringer helt generelt den offentlige kontrol med politiet,« siger formanden for Advokatsamfundet, Sys Rovsing Koch til Berlingske Tidende. Mere magt til PET Et af de mest omdiskuterede forslag i terrorpakken er, at store dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), som efterforsker mod international bandekriminalitet, flyttes over under PET. Og det betyder mindre kontrol, påpeger Advokatsamfundet. »Almindeligt politi er underlagt kontrol i form af retsplejeloven for eksempel. Dette er endnu et skridt mod mere hemmeligt politi i Danmark. Terrorbekæmpelse skal altså ske med respekt for den enkeltes rettigheder, og det er denne pakke ikke udtryk for,« siger Sys Rovsing Koch til Berlingske Tidende. Justitsminister Lene Espersen afviser imidlertid kritikken. PET skal opgraderes, for at styrke bekæmpelsen af terror, mener ministeren. Men Advokatsamfundet mener, at PET allerede har vide beføjelser. Personindgreb uden dommerkendelse For eksempel findes der allerede vide beføjelser for hemmelig retspleje, og det er ikke svært at få en dommerkendelse, hvis man har en god sag, mener Advokatsamfundet. Advokaterne vender sig imod, at terrorpakken vil give PET ret til en række personindgreb uden en dommerkendelse, blot det drejer sig om terror. Det gælder udlevering af passageroplysninger fra flyselskaber og abonnementsoplysninger fra teleselskaber om rent personlige forhold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























