På de travleste juledage har Post Danmark modtaget godt syv millioner breve mod tre-fire millioner på en gennemsnitsdag. Alligevel er det lykkedes at få alle breve og pakker ud, inden landet går i julehi mellem fredag aften og tirsdag morgen. »Der kommer jo ret mange breve, så vi er da glade for, at vi når at få dem ud inden jul«, siger Søren Ravn Jensen, vicedirektør i Post Danmark Privatkunder. Alt nåede frem Næsten 52 millioner breve og pakker blev indleveret frem til den 20. december, og det er lykkedes at omdele samtlige forsendelser. Efter fristen har Post Danmark fået yderligere næsten 13 millioner forsendelser, og så godt som alle disse breve, når også at blive omdelt inden jul. Men vejret har også holdt sig på den gode side den sidste uge. »Hvis det nu havde været snestorm, som vi jo oplevede i januar, så havde vi måske ikke nået det. Men det er jo sjældent, at december byder på så dårligt vej«, siger han. Folk skriver stadig breve i hånden Med internettets fremgang og dermed muligheden for at sende julehilsner elektronisk kunne man have forventet et fald i julekortene. Men det har ikke vist sig at have betydning, vurderer Søren Ravn Jensen. »Min vurdering er, at niveauet ligger meget tæt på sidste år. Jeg tror stort set, det er den samme mængde breve, der er blevet sendt, så e-mailen har ikke påvirket de håndskrevne breve«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























