Juletrafikken har forløbet stille og roligt på den sidste hverdag inden jul. Togtrafikken er dog forsinket 10-12 minutter, fordi der er så mange rejsende, der skal ind og ud af togene, at opholdene er længere end normalt. På vejene i hovedstadsområdet er den tætte trafik heller ikke helt ovre endnu: »Det er selvfølgelig den almindelig myldretid, men den plejer at være overstået ved 17.30-tiden. Og det ser ikke ud til, at det løsner endnu. Vi skal nok hen mod 19-19.15-tiden, før der for alvor er helt åbent igen«, siger vagtchef Jens Jensen fra Vejdirektoratet. Tæt trafik Det er særligt i retningen væk fra hovedstadsområdet, og mest på Køgebugtmotorvejen, at trafikken stadig ligger tæt. »Så det nok stadig juletrafikken i retning mod Fyn og Jylland, der presser på«, vurderer Jens Jensen. Sent fredag eftermiddag lå bilerne ellers temmelig tæt på de store veje, men der var ingen alvorlige kødannelser eller propper. Pænt i Jylland I resten af landet er de værste kødannelser ellers overstået: »Der ser pænt ud i Jylland nu. Der har været lidt tæt trafik i trekantsområdet. På Fyn har det mest været vestpå i retning mod Jylland, at den tætte trafik har været. Særlig på grund af nogle mindre uheld, der har skabt lidt propper. Men det er ovre nu«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























