Veje får efternavne

Veje vil i fremtiden få en slags efternavne på grund af kommunesammenlægningerne. - Arkivfoto: Politiken
Veje vil i fremtiden få en slags efternavne på grund af kommunesammenlægningerne. - Arkivfoto: Politiken
Lyt til artiklen

Nu er det ikke længere forbeholdt levende væsener at have efternavne. Efter kommunalreformen vil der være for eksempel være seks Lærkeveje i Ny Vejle, hvilket kan skabe rundforvirring. Og for at borgerne ikke skal gå helt fra snøvsen, skal de nu vænne sig til, at gadenavne kan blive udvidet med et oprindelsesnavn. Østergade-Kolding »Problemet kan løses ved at de veje, der hedder det samme, kan få en slags efternavn. For eksempel kan man få en Østergade-Kolding og en Østergade-Lunderskov«, siger afdelingsleder Per Johansen fra IT og kort i Kolding kommune til DR Vejle, Kanal 94. Per Johansen er sikker på, at det nok skal ende lykkeligt, og at hele navnetildelingen vil gå gnidningsfrit. Ja, han mener faktisk, at vejnavnene vil være en af de konsekvenser af kommunalreformen, som borgerne nærmest ikke vil bide mærke i. »Borgerne skal ikke kunne mærke det« »Vores første prioritet er, at borgerne ikke skal mærke nogle ændringer i deres adresse. Det er det, vi tilstræber, og vi regner med, at det kan lykkes«, siger han. Navnetildelingen sker ifølge Per Johansen også, fordi kommunerne ellers ville få problemer med deres edb-systemer, som ikke vil kunne forstå, at to veje i samme kommune hedder det samme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her