Danskerne er gode til at spare på vandet

Lyt til artiklen

Danskerne er gode til at spare på vandet. 125 liter vand bruger hver dansker i hjemmet i gennemsnit hver dag. Det er en pæn nedgang siden 1989, da det daglige vandforbrug var oppe på 174 liter. Til sammenligning bruger en tysker 126 liter og en nordmand 185. Det viser ny statistik fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, som også viser, at vandsektoren er blevet mere effektiv. »Politisk er der stor fokus på øget effektivitet, og tallene viser, at vandsektoren er i fuld gang«, siger DANVA's direktør, Carl-Emil Larsen. Forbrugerne betalte i 2004 i snit 37,75 kr. for en kubikmeter vand. Heraf gik 34 procent til staten i form af grønne afgifter, 21 procent til drikkevand og 45 procent til spildevand. Fratrækkes statens andel af forbrugerprisen, har vandprisen stort set været konstant de seneste 10 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her