En samtale i en frisørsalon på Vesterbro i København afslører ifølge politiet, at en onkel til offeret i sagen om det formodede æresdrab i Slagelse er dybt involveret i sagen. »Hvad synes du om, at vi har skudt dem«, skal onklen ifølge frisøren have spurgt, da snakken under klipningen faldt på drabet på den 18-årige kvinde og forsøget på at dræbe hendes mand foran banegården i Slagelse den 23. september. »Vi skyder ham« Oplysningen kom frem under et retsmøde i dag, hvor dommer Tinne Thomassen besluttede at forlænge varetægtsfængslingen af såvel onklen som tanten til 17. januar. »Vi skyder ham, når vi finder ham«, skal onklen, der er 31 år, have sagt om den 18-åriges mand, der blev livsfarligt såret af skud i maven. Politiet mener, at onklen i bil sammen med kvindens storebror, en chauffør og en tredje mand den 23. september kørte fra København til Ringsted, hvor det unge par havde aftalt et møde med tanten. Begrundet mistanke Mændene i bilen forfulgte det unge par, da de i en taxi kørte videre til Slagelse. Imidlertid hævder den 31-årige, at han ikke forlod København den dag. Dommeren slog fast, at der er en begrundet mistanke om, at onklen medvirkede til forbrydelsen, og at han på fri fod vil kunne påvirke vidner i sagen. Iført en læderjakke sad manden og hørte sin forsvarer forgæves bede om en løsladelse. Han mælede ikke et ord. Gennem tolk fik han oversat anklagerens, forsvarerens og dommerens udtalelser. Forsvarer protesterer Svøbt i et sort sjal med brunrødlige broderier sad tanten og rokkede stille og roligt frem og tilbage, da hendes sag blev diskuteret. Politiet mener, at hun lokkede det unge par, der var på flugt fra familien, til mødet i Ringsted, men hendes forsvarer, advokat Kristian Baagø, protesterede imod den udlægning. »Teorien hviler på en mangelfuld viden om den kultur, sagen drejer sig om. I denne familie er mænd og kvinder adskilte. De sidder i hvert sit rum, når familien mødes. Det er helt naturligt og logisk, at min klients kontakt til (kvinden) var begrundet i gode og kærlige følelser«, sagde advokaten. »Blev holdt udenfor« »Hvis hun blev brugt som lokkedue, havde hun ikke viden om det. Hun tog til Ringsted med sin lille søn på tre år. Det lyder groteskt, at hun havde viden om et komplot og ville tage sin søn med til det. Hun er pakistansk kvinde, og hun blev holdt uden for enhver beslutningstagen«, sagde han. Men anklageren, vicepolitimester Jeanette Wincentz Andersen, gav igen og sagde, at politiet har fået bistand af en sociolog og en antropolog for bedre at forstå kulturen. »De har forklaret, at det er et familieanliggende, når man skal have genoprettet æren. Det omfatter hele familien og meget ofte også kvinder«, sagde vicepolitimesteren. »Rejste alene« Tanten hævder, at hun helt alene tog til Ringsted, men andre forklaringer i sagen giver et helt andet billede af begivenhederne. Dommeren sagde i sin kendelse, at der er begrundet mistanke om, at tanten med viden om familiens plan opnåede kontakt med kvinden i Ringsted. Forsvareren tog forbehold for en eventuel kære af fængslingskendelsen til landsretten. I alt ni personer er varetægtsfængslet i sagen, heriblandt kvindens far.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























