Professor til politikere: Hold jer fra Roj TV

Lyt til artiklen

Folketingspolitikere skal ikke blande sig i en konkret straffesag - de skal holde sig væk. Så kontant er udmeldingen fra professor i statsret Henning Koch fra Københavns Universitet. Underskriftsindsamling Han kritiserer fire folketingsmedlemmer - Jeppe Kofod (S), Naser Khader (R), Holger K. Nielsen (SF) og Rune Lund fra Enhedslisten - for at bryde magtfordelingsprincippet. De fire har netop taget initiativ til en underskriftsindsamling i Folketinget til fordel for den kurdiske tv-station Roj TV's ytringsfrihed. »Den lovgivende magt skal ikke blande sig i, hvorvidt det er berettiget eller ej at rejse en straffesag. Det er udelukkende den udøvende magts kompetenceområde. Desuden skal der blandes færrest mulige politiske overvejelser ind i billedet, når der er tale om statens sikkerhed og mistanke om terrorisme«, siger Koch. Tyrkiet afviser kritik Den kurdiske tv-station er blevet anmeldt af den tyrkiske ambassade for at have forbindelser til den kurdiske organisation PKK, der er på EU's og USA's terrorliste. Efter at politiet har efterforsket Roj TV, er sagen overdraget til statsadvokaten. Ifølge de fire politikeres erklæring skal man give støtte til, »at regeringen ikke giver efter for pression fra den tyrkiske og den amerikanske regering om at lukke Roj TV, som har sendetilladelse i Danmark«. Meldt til politiet Men at Tyrkiet skulle lægge pres på Danmark, stiller den tyrkiske ambassadør, Mehmet Akat, sig meget uforstående over for: »Vi har blot meldt Roj TV til politiet, fordi vi mener, at de har forbindelser til PKK. Nu er det op til politiet, hvad der skal ske. Desuden har vi intet problem med ytringsfrihed. I Tyrkiet har vi for nylig realiseret flere reformer, der skal fremme ytringsfriheden«. Men Holger K. Nielsen er hverken enig med Henning Koch eller Mehmet Akat. »Vi går ikke ind i den forstand og blander os i noget retsligt. Fra vores side er der kun tale om en politisk tilkendegivelse i forhold til, at USA og Tyrkiet har presset meget på i forhold til, at den danske regering skal lukke Roj TV«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her