Patienter afvænnes fra nervemedicin

De praktiserende læger kan godt få deres patienter til at droppe nerve- og sovepiller, hvis de gør en målrettet indsats. Det viser erfaringerne fra Thyborøn, hvor ordinationerne af sovemidler på et år er reduceret til en fjerdedel og ordinationerne af nervepiller til omkring halvdelen hos de læger, der er gået aktivt ind i at få deres patienter til at droppe de vanedannende piller af typen benzodiazepin. 100.000 afhængige danskere Næsten 400.000 danskere var i første halvår 2005 i behandling med enten benzodiazepiner eller sovemidler af typen cyclopyrrolon, der også er i søgelyset. Mange har været på pillerne i årevis, selv om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er, at de kun må udskrives til få uger. Omkring 100.000 danskere anslås at være direkte afhængige af pillerne. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte for to år siden en kampagne i gang for at få nedbragt forbruget af den vanedannede medicin, og han orienterede i går Folketingets Sundhedsudvalg om den seneste status. Det fremgår af redegørelsen, at forbruget af nerve- og sovemidler falder, om end langsomt. Mere sovemedicin Brugen af nervemedicin af typen benzodiazepin er fra første halvår 2004 til første halvår i år faldet med fire procent, mens det er lykkedes at skære 10 procent af forbruget af benzodiazepiner som sovemedicin. Til gengæld er forbruget af sovepiller inden for cyclopyrrolon-gruppen steget med cirka to pct. i samme periode. Udviklingen er dog meget forskellig fra amt til amt, og ministeren fremhæver netop i sin redegørelse Ringkøbing Amt, der har arbejdet målrettet med at inddrage de praktiserende læger i at få forbruget ned. Amtet ligger i dag med det laveste forbrug pr. indbygger. Også Frederiksborg Amt har arbejdet med sagen og haft gode resultater. Til Politiken sagde Lars Løkke Rasmussen for to år siden, at han ville give de praktiserende læger »amnesti« i højst to år til at bringe forbruget »dramatisk ned«. Nu siger han, at han vil afvente tallene for hele 2005, før han tager stilling til, om der er brug for mere alvorlige indgreb over for lægerne. Mere kontrol »Det er opmuntrende, at forbruget er faldende og især, at tilgangen af nye brugere daler«, siger indenrigs- og sundhedsministeren. »Og eksemplet fra Ringkøbing Amt viser jo, at dér, hvor man tager disse ting alvorligt, kan man gøre en forskel. Men det er afgørende, at tendensen fortsætter og forstærkes. Hvis den bare flader ud, må vi forholde os til det«. Lars Løkke Rasmussen er indstillet på allerede i denne folketingssamling at gennemføre en lovgivning, så embedslægerne elektronisk får mulighed for løbende at følge de enkelte lægers udskrivning af recepter på området. Samtidig har han opfordret amterne til at følge det gode eksempel fra Ringkøbing. »Se mod vest«, siger han. Praktiserende læge i Thyborøn Viggo Kragh Jørgensen har været foregangsmand i sin egen praksis og arbejder desuden nu deltids som konsulent i medicinenheden i Ringkøbing Amt. De meget fine resultater fra Thyborøn omfatter to lægepraksis, men lægerne i tre andre kommuner i amtet er allerede kommet med, og yderligere tre kommuner tilslutter sig fra nytår. »Vi kan se, at forbruget falder hos patienterne hos alle de læger, der er med. Men det er en stor skude at vende«, siger Viggo Kragh Jørgensen. »Det vanskeligste er måske at overbevise lægerne om, at det ikke er så svært. De tror ofte, at det er forbundet med uoverstigelige vanskeligheder, og at der er meget modstand hos patienterne«, siger han, der har oplevet, at patienterne, han har trappet ud af medicinen, har fået det bedre. »Medicinen er jo virkningsløs efter få måneder, og så er der kun bivirkningerne og abstinenserne tilbage«.