DSB-strejke lammer tog-trafikken i hele landet

DSB's personale har nedlagt arbejdet i dag, fordi de er utilfredse med informationen - Foto: Claus Lunde
DSB's personale har nedlagt arbejdet i dag, fordi de er utilfredse med informationen - Foto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

Rejsende med DSB fik sig til formiddag en trist oplevelse, da togpersonalet pludselig forlod togene og overlod passagerer til sig selv på de stationer, hvor togene var nået til. Aktionen begyndte uden varsel kl. 9.30, da togpersonalet begyndte at forlade tog efterhånden som de kørte ind på den næste station. Utilfreds personale Strejken skyldes utilfredshed med et nyt koncept, som betyder, at visse tog kører uden togpersonale. I de enmandsbetjente tog er der kun lokoføreren, mens billetkontrol vil blive udført som stikprøver. Togpersonalet, som er organiseret i Dansk Jernbaneforbund, er utilfreds med, at de ikke er blevet informeret ordentligt. Personalet fik ifølge en pressemeddelse, de har sendt ud, besked den 28. november, og konceptet skal træde i kraft 15. januar. »Togpersonalet er helt indforstået med, at DSB skal effektiviseres pga. konkurrence og udlicitering, men så drastisk en ændring i mange medarbejderes arbejdsdag kan man ikke gennemføre så diktatorisk og uden om personalets organisation«, skriver de ansatte i DSB's tog. DSB forhandler om ændringer Produktionsdirektør i DSB, Jørn Webler, oplyser, at DSB har forhandlet med organisationerne om de planlagte ændringer. »Vi har forhandlet over et stykke tid, og vi har garanteret, at ændringen ikke fører til fyringer eller tvangsforflyttelser«, siger Jørn Webler. Svendborgbanen og Grenaabanen er allerede enmandsbetjente, og DSB ønsker, at Lille Syd mellem Roskilde og Næstved, Aalborg nærbane og strækningen Esbjerg-Fredericia i et nyt togtilbud til Århus bliver enmandsbetjente, oplyser Jørn Webler. Utilfreds med bødesystem Personalet er heller ikke tilfreds med, at DSB fra køreplanskiftet 8. januar indfører en bøde på 600 kr. til rejsende uden billet. »Vi ser gerne, at folk har billet, når de stiger ind i toget, men den hidtidige ekstrapris på 40 kr., når man køber billet i toget, har ikke været motivation nok. Nogle har taget chancen og måske flyttet sig rundt i toget for at undgå kontrol«, siger Jørn Webler. Trafik måske normal over middag For de rejsende betyder fredagens aktion, at trafikken tidligst bliver normal først på formiddagen. Driftschef Ivan B. Laustsen, DSB, oplyser, at hvis personalet genoptager arbejdet inden kl. 11, kan trafikken være normal et par timer senere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her