Der gik noget helt rivravruskende galt, da Folketinget vedtog et forslag, der skal forhindre overgreb mod mennesker, der ytrer sig offentligt. SF's folketingsmedlemmer tog fejl af afstemningen og kom ved et uheld til at stemme det modsatte af, hvad de egentlig havde besluttet. Ordfører fik skæld ud Som det eneste parti - overhovedet - stemte SF nemlig imod forslaget om, at vold eller trusler mod politiske eller religiøse modstandere skal straffes hårdere. Retsordfører Anne Baastrup er noget fortvivlet over hele miseren, der viser sig at skyldes en fejl fra hendes side. »Det er meget pinligt, og jeg fik skæld ud i gruppen bagefter. For vi synes selvfølgelig, at det er et godt forslag«, siger Anne Baastrup til DR Nyheder Online. For mange jern i ilden Anne Baastrup var ordfører på sagen, og derfor var det hende, partifællerne holdt øje med, da der skulle stemmes. »Det var en kombination af, at jeg var ordfører og samtidig var der en, der snakkede til mig om noget andet. Så blev jeg forvirret og tog fejl af forslagene«, fortæller Anne Baastrup. Fejlen får dog ingen praktisk betydning, fordi flertallet i Folketinget støtter forslaget udover Enhedslisten, der undlod at stemme. Alligevel har Baastrup nu bedt Folketingets sekretær rette fejlen, så det kommer til at fremgå, at SF stemte 'forkert'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























