Omkring 30 hunde i en lejlighed på Nørrebro i København. Det syn mødte en hundekøber, der i eftermiddag kom ind i en treværelses lejlighed på Nørrebro for at købe en hund. Uforsvarligt Hundekøberen blev så overrasket, at han ringede efter politiet. Og sidst på eftermiddagen kunne vagthavende på Station Bellahøj fortælle, at omkring 30 hunde var blevet kørt væk fra adressen. »Ifølge den dyrlæge, vi har haft ude for at undersøge sagen, er det ikke forsvarligt at have så mange hunde i en lille lejlighed på 5. sal i København«, siger vagthavende på Station Bellahøj. For mange på for lidt plads Der er tilsyneladende ikke tale om mishandling af hundene. Det handler ifølge politiet primært om det lille areal, man holder hundene på. Det er ikke lykkedes for politiet at få fat på ejeren af de mange hunde. Men han vil formentlig blive sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Hundene er af racen kinesisk hårløs og papillion.
30 hunde tvangsfjernet fra lejlighed
Lyt til artiklen