Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Rygeforbud har lange udsigter

Der er lange udsigter til et rygeforbud i Danmark. - Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Der er lange udsigter til et rygeforbud i Danmark. - Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Et rygeforbud i Danmark bliver ikke til noget foreløbig. Forslaget var i går til debat på Christiansborg, og selv om det støttes af både Socialdemokraterne, radikale, SF og Enhedslisten, så bliver ideen skoddet, idet både Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative tøver. Det fremgik af en konference, der fandt sted på baggrund af en hvidbog, som netværket 'Nej til passiv rygning' offentliggjorde i lørdags. Rygerum er lappeløsninger Socialdemokratiets sundhedsordfører Lone Møller skød debatten i gang med et klart budskab: »I Socialdemokratiet går vi ind for et totalt rygeforbud i alle offentlige rum. Lappeløsninger som rygerum og udsugning er både konkurrenceforvridende og beskytter ikke nok mod sundhedsfarerne ved passiv rygning, som den nye hvidbog dokumenterer. Samtidig har erfaringerne med rygeforbuddet i Irland været positive. En fremsynet sundhedsminister bør snarligt indkalde alle sundhedsordførerne til møde om, hvad vi gør nu«, sagde Lone Møller (S). Den radikale Charlotte Fischer støttede også et totalt rygeforbud: »Den her hvidbog har virkelig åbnet mine øjne for, hvor farligt passiv rygning er. Jeg tror også der er virkelig mange i befolkningen, der ikke har en idé om skaderne ved et røgfyldt arbejdsmiljø. Sundhedsministeren bør læse denne her rapport grundigt og vise lederskab, også selv om det koster stemmer«. DF: Mere tid, tak Dansk Folkeparti var mere tøvende: »Vi behøver mere tid til at få diskuteret det grundigt. Vi skal også have befolkningen med og passe på med at presse forbud ned over folk. Der er trods alt 25 procent af befolkningen, som ryger«, mente Birthe Skaarup. I Venstre er man heller ikke enige: »Vi har ikke opnået enighed i Venstre om det her spørgsmål, og jeg mener ikke, der er bevis nok for, at meget grundig afskærmning i tætsluttende rygerum ikke beskytter nok. Vi skal også huske den personlige frihed«, mente sundhedsordfører Jørgen Winther. Enhedslistens holdning var klar: »Diskussionen om personlig frihed er tåbelig, for den personlige frihed for én person går ud over den personlige frihed for en anden«, sagde Jens Arbo-Bæhr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her