EU's miljø- og erhvervsministre er blevet enige om et forslag til den nye fælles kemilov, Reach. Målet med loven er at få bedre styr på kemikalier i EU. Et flertal af landene bakkede op om loven, der nu skal behandles af EU-Parlamentet før den endelige godkendelse. Ordentlig information Hvis den nye lov bliver endelig godkendt, vil der komme mere styr de godt 100.000 registrerede kemikalier i Europa. Ifølge Miljøstyrelsen vil loven blandt andet betyde, at der vil være ordentlig information om mellem 16.000 og 22.000 kemikalier. Udvandet lov Et stort flertal i Folketinget gav i går miljøminister Connie Hedegaard (K) mandat til at stemme ja til den ny kemilov, som efter manges mening er blevet for udvandet. I kommissionens oprindelige forslag fra 2001 var ambitionen, at de 100.000 kemikalier der bruges i EU, skal omfattes. Det blev i sidste måned udvandet af et stort flertal i Europaparlamentet. Men kun Enhedslisten mener, at lovforslaget efterhånden er så svagt, at det vil være en forringelse i forhold til det danske miljø og arbejdsmiljø. Usikkerhed om Tyskland Der var inden dagens afstemning usikkerhed om hvor langt Tyskland ville gå på mødet. Den nye tyske regering fik udsat afstemningen i to uger for at sætte sig ind i sagen, men har ellers holdt kortene tæt til kroppen. Men tyskerne har altså valgt at sige god for den nye kemikalielov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington




























